Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

 

Indtil 14. april 1902 var kirkens altertavle et billedskærerarbejde fra 1619 af mester Claus. Men den dag udbrød en brand oppe ved alteret, forårsaget af en gnist fra et af alterlysene, og den gamle altertavle gik op i luer.

 

Altertavlen var så ubetinget det fineste klenodie, kirken ejede af inventar, et billedskærerarbejde 8m højt og 4 m bredt. Eneste omtrent uskadte dele af tavlen ses i korbuens venstre side og er to figurer, som forestiller evangelisten Lukas og Retfærdigheden.

 

I stedet for fik kirken i 1908 den nuværende altertavle, hvis ramme og snitværk er udført efter tegning af professor H.B. Storck, og malerierne er malet af kunstmaler Frants Schwartz, som på den tid havde malet flere altertavler. Han fik som opgave at udføre en altertavle, som skulle vise hen til, at kirken er en Vor Frue Kirke, og det må siges, at det lykkedes for ham.

 

Hovedskikkelsen er den tornekronede Kristus, og i yderfelterne har man til venstre for beskueren den unge, glade Maria, som modtager bebudelsen, og til højre den ældre, sørgende Maria ved Jesu kors. På begge sider af Kristus ser man billeder af de personer, som var med ved korsfæstelsen.

 

Til venstre folket, som råber: "Korsfæst ham", og i billedet til højre ser man i forgrunden de jødiske rådsherrer og ypperstepræster og i baggrunden romerne i deres hvide togaer. Øverst oppe 3 felter, hvor man ser engleskikkelser med guldglorier om hovederne samlede i bøn om nadverelementerne.

 

På alterbordet lægger man mærke til de to store malmlysestager, som er skænket kirken i 1730 af Morten Jensen og Anna Hansdatter. Ved branden i 1902 blev stagerne delvis ødelagte, men de blev restaurerede og derved reddet for eftertiden. Det smukke sølv-krucifiks fra 1664 sad oprindelig på en messehagel, som kirken fik foræret, men blev siden sat på træfod og anbragt på alteret. De to syvarmede messinglysestager er fra 1889.

 

Kirkens gamle alterkalk af sølv bærer ingen inskription eller årstal, det gør derimod den smukke vin-sølvkande. Den blev skænket kirken i 1603 af Dorthe Kjerulf, hvis liv endte tragisk, idet hun ca. 1620 endte sine dage på bålet som heks. Kanden er omstøbt i 1649 og 1841. En hjerteformet sølvæske til alterbrød bærer på låget Scheelernes våben og er fra 1691

I hvilket sogn bor du?

Se svaret på sogn.dk

Kontakt kirkekontoret

INDSAMLING