
Navngivning - Barnet skal navngives inden seks måneder.
Navngivning kan ske i forbindelse med dåb, som bestilles ved henvendelse til kirkekontoret. I Vor Frue Kirke foregår dåben i gudstjenesten om søndagen kl. 10.00. Her kan I læse mere om navngivning ved dåb: http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/
Faddere
Før dåben vælger I mindst 2 og højst 5 faddere til jeres barn. Fadderne skal være over konfirmationsalderen og døbt med den kristne dåb. I oplyser faddernes navne og adresser til kirkekontoret pr. email eller telf.
Navngivning uden dåb . Skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde og sende en navngivningsblanket til kirkekontoret i morens bopælssogn. Navngivningsblanket kan udfyldes og udskrives fra https://www.personregistrering.dk/index.php?id=76.