Babysalmesang

Babysalmesang har spredt sig til mange danske kirker gennem de seneste år og har dannet ramme om
hyggeligt samvær for babyer sammen med deres mor eller far. Også Vor Frue kirke lægger hus til
babysalmesang for sognets mindste.

 

Hvor og hvornår?

  • Babysalmesang foregår i Vor Frue kirke (indgang ad hovedindgangen)
  • Babysalmesang er for babyer i alderen 3-6 mdr.
  • Forløbet er på 8 gange.
  • Det varer ca. 1 ½ time inklusiv kaffe og snak.
  • Deltagelse er gratis.
  • Nyt hold starter tirsdag d. 26. oktober kl. 10.00 (DER ER NU TILMELDT 10 OG DERFOR LUKKET FOR TILMELDING).
  • Tilmelding, spørgsmål og yderligere oplysninger kan fås hos Ulla Ladegaard, tlf. 30 28 02 99, eller på mail: ulade@hum.aau.dk

 

Hvem underviser?


Ulla Ladegaard, som synger i Vor Frue kirkes kor, varetager babysalmesangen. Ulla studerer musikterapi på
Aalborg Universitet. Hun er desuden uddannet folkeskolelærer med bl.a. musik og kristendom som linjefag. 

 

Hvordan foregår det i praksis?

  • Til babysalmesang synger, danser og vugger vi og laver fagter til salmerne. Vi både sidder ned og bevæger
  • Vi bruger tørklæder, klokkespil, sæbebobler og rasleæg for at stimulere barnets sanser.
  • Vi bruger både gamle og nyere salmer og remser og klassisk musik.
  • Babysalmesang varer 40-45 minutter, og i den tid er der ingen snak: Musik og ro får lov at fylde kirkerummet.
  • Bagefter er der kaffe, te og frugt og plads til hyggesnak.

 Hvem kan være med?

  • Babysalmesang er for babyer mellem 3 og 8 måneder.
  • Man behøver ikke  at synge godt for at tage sit barn med til babysalmesang. Et spædbarn synes altid, at dets
    egne forældres stemmer er de smukkeste i verden, så alle kan være med :-)
  • Babysalmesang er et gratis tilbud til alle forældre om at komme i kirken og synge salmer med deres baby. 

 

Hvorfor synge salmer for babyer?

 Salmer er en vigtig del af vores kulturarv, og babysalmesang er en mulighed for at give nogle af de smukke salmer videre til vores børn. Selvom de små ikke forstår teksterne, kan de alligevel opfange lyden og stemningen i salmerne, og undersøgelser har vist, at det børn hører de første måneder af deres liv, glemmer de aldrig. Salmerne lagres i hukommelsen og kan senere vække genkendelsens glæde, ligesom barnet gradvist vil forstå og værdsætte betydningen af ordene.

 

Stemmen og sangen i forening med berøring og bevægelser spiller en meget vigtig rolle i spædbarnets udvikling, og disse ting er i fokus til babysalmesang. Det lille barn er særligt modtageligt for stemmens klang, toneleje, tempo, dynamik og pauserne – altså for de musikalske variationer, som skabes i øjeblikket, i kontakten mellem mennesker. Forældres stemmeklang formidler tryghed og nærhed, ligesom den syngende forældrestemme kan formidle fornøjelse, leg og overraskelse. Forældres rigdom på udtryk og variation i stemmen er ligefrem åndelig føde for barnet, og de små suger til sig af mors og fars ansigtsudtryk, stemmeklang, sang og bevægelsesudtryk. Mors og fars stemme er den vigtigste lyd overhovedet.

Babysalmesang giver desuden en mulighed for at være i det smukke kirkerum og nyde den særlige klang på en uformel måde. Her kan skabes en helt særlig stemning af ro og fordybelse til glæde for både forældre og babyer i en til tider travl og larmende hverdag.
 

VOR FRUE KIRKE, AALBORG • KIRKEKONTOR: NIELS EBBESENS GADE 2C • 9000 AALBORG • TLF: 96 31 11 80