Præsteklumme

 

Præsteklumme ved Sognepræst Sophie Nordentoft         

Mørk er november og løvfaldet slut
vandet begynder at fryse
lyset fra solen og blomsterne brudt-
da må vor hjerter selv lyse.

 

Sådan lyder én af de sange, vi kan nynne med på her i november-mørket. Vi har nu pakket os ind i lune trøjer, vi går i hi og tager hul på mørketidens hygge.
Jeg tillader mig et forsigtigt spørgsmål til dagens dansker: Hvor meget hygger vi os egentlig, når det kommer til stykket, når en kæmpe procentdel af befolkningen er ramt af stress? Og en anden kæmpe procent er ramt af skilsmisse, og en tredje gruppe slider med ensomhed. Og mange andre drømmer om at gå på pension fra hamsterhjulet. Hverdagens krav er åbenbart blevet for uoverskueligefor mange af os, og det slår ind i sindet, i familierne og ind i relationerne.
Måske handler det om, at vi har for mange valgmuligheder, og at vi ikke kan finde ud af at sætte grænser og sige fra i forhold til fritidssamfundets overflødighedshorn af muligheder og forventninger. Hvorfor skal vi ellers læse bøger om at sige stop, stå fast og gå glip? Hvem kender ikke til at ville nå for mange ting oven i hinanden? Vi glemmer at prioritere det enkle og det egentlige, hører jeg ofte nogen sige. Hvem, der bare kunne leve mere enkelt....
Jamen, hvem er det, der har haft held til at bilde os ind, at vores liv skal ligne et eventyr fra morgen til aften? Hvem er det, der skal bestemme, om vi skal stresse os selv ud over al rimelighed for at holde trit med urealistiske forventninger? Måske skulle vi mødes til en snak om, hvad der er det vigtige i livet, og om hvordan vi bedst prioriterer vores tid og energi. Og vi kunne så også overveje, hvilke fællesskaber det er, vi ønsker at være en del af.
Jesus tænkte muligvis på noget af det samme, da han sagde: ”Se til himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske fader dem føden. Er I ikke meget mere værd end de?” derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; for dagen i morgen skal bekymre sig om det, der hører den til. Der er noget, vi må tage vare på i dag: Os selv. Hinanden. Fællesskabet.
I vor Frue Kirke prioriterer vi den nærværende samtale om væsentlige ting i livet, tid til refleksion, ro og fordybelse i det der, er elementært og vigtigt. Og ikke mindst gode, givende fælles oplevelser, hvor du ikke behøver præstere og konkurrere men har lov at være
Velkommen til vintersæsonen 2019/20 med masser af anledninger til at hente vitaminer til hverdagen. Julen står for døren. I Vor Frue kan vi læne os op af gode traditioner og et kirkerum, der på én gang signalerer skønhed og ro. Skuldrene falder ned. Hjertet lyser– du går forandret ud i mørket.

Velkommen i Vor Frue!