Præstens klumme

Kæmp for livet

Klumme ved sognepræst Sophie Nordentoft
November-mørke

November måned er mørkets måned. I kirken er det afsked og sorg, der sættes fokus på. Der er så lidt vi kan gøre, når vi mister. Det er som om verden går under. Det er uigenkaldeligt. Og i vores handlingsorienterede kultur gør det ekstra ondt, at der ikke er noget vi kan stille op med den sorg, der vælter ind over én
Det er svært med et trøstende ord. Alligevel kan det være godt at lytte til andres erfaringer. F.eks. har digteren Helle Søttrup skrevet jordnært og håbefuldt om sorgen: ”Det eneste, der er at gøre nu, er at lægge tid imellem. Dette kan ikke tænkes i orden igen. Læne sig ind i slipstrømmen af andet levende liv og håbe, det griber om sig”. Noget kan vi ikke gøre noget ved. Det, der er sket, gør noget ved os.
Men der er også håb: ”Vær ikke bange, lille hjerte. Jeg er hos dig. Mørket er aldrig u-grebet af lys. ” Eller som hun siger: ”Kun i ly af natten kan man uset rulle stenen fra graven”. Der er ingen vej uden om mørket. Men der kan ske noget med os, når vi er i sorgen, i mørket. Gud er hos dig. Og livet vender langsomt tilbage i tomrummet efter den, der er borte. Du bliver forandret. Forfatter Nicoline Werdelin, flyttede for et par år siden til Berlin. Hun havde lige mistet sin far ganske pludseligt, og hun var kommet dertil, at hun trængte til at der skulle ske noget nyt i hendes liv. Da var det, at hun under en rejse i Berlin kom til vandtårnet, hvor der under krigen var mange, som mistede livet.

Her faldt hendes blik på en stor sten med indskriften: ”Ær de døde ved at kæmpe for livet” – I samme øjeblik slog det ned i Nicoline, at her ville hun bo. Et sted, hvor man ser sådan en sten, når man lufter sin hund om morgenen er et godt sted at leve.
Kæmpe for livet. Det er det, vi skal gå ud og gøre, så godt vi kan.