Præstens klumme

‘To be a person is to have a story to tell’   Citat Karen Blixen                                                                        

Om dét at blive til som menneske gennem fortællinger
Præsteklumme ved Kamma Jacobsen Graversen

Vi formes af vores fortællinger

Til alle tider er der blevet fortalt historier mennesker imellem. Om livet, verden og om dét at være menneske. Hvem, vi er som mennesker, og hvordan, vi tænker om verden og os selv, er stærk styret af disse fortællinger, for vi formes som mennesker af de fortællinger, vi omgiver os af. 
Der kan være både liv og død i netop disse fortællinger. Af et levet liv husker vi ca. 3 procent. Og til tider kan disse tre procent være båret af en ensidig forståelse af os selv og vores liv. At der fx helt åbenlyst er ting, vi ikke dur til. Eller at vi må leve ud fra en helt bestemt forståelse af os selv som nogen med et bestemt benspænd eller handicap. Så bliver vores livsmuligheder gerne tilsvarende låste. Og omvendt kan man ved at åbne for erindringerne om de sidste 97 procent opnå stor effekt og livsduelighed.   

Ordet skaber, hvad det nævner
Grundtvig, der var præst, salmedigter og forfatter i 1800 - tallet, nåede gennem bibelstudier og egen livserfaring frem til, at "ordet skaber, hvad det nævner’" Det blev en stærk drivkraft for ham selv og mange med ham. Han tog udgangspunkt i skabelsesberetningen, hvor Gud skaber lys, verden og liv på jorden alene ved ordets kraft. Og han læste Johannesprologen ind i denne sammenhæng om, hvordan ordet i begyndelsen var hos Gud – ja, ordet var Gud. Og om hvordan ordet kom til verden og blev menneskers lys.
Grundtvigs forfatterskab er stort og omfattende, så det kan ikke sættes på en enkel formel, men han så en afgørende pointe i, at vi mennesker kan tale. At vi så at sige har ordets mulighed. Det er dét, som adskiller os væsentligt fra dyr. Dyr kan også kommunikere, men ikke reflektere. For at reflektere kræver udtalte ord, kræver levende ord. Og dét har kun mennesker. Heri ligger vores gudsbilledlighed. 

Hjertes sprog
Grundtvig udviklede en hel lære om Gud, menneskelivet og verden på denne tanke. Det levende ord er dét, vi deler med hinanden og dét, som skaber liv og mirakler. Vi er aldrig klogere end dét, vi selv har oplevet, konstatererede han, for Grundtvig mente, at al erkendelse sker gennem hjertet. Vi må først mærke i hjertet, før vi kan erkende med vores forstand. 

Vores identitet skabes med andre ord gennem kvaliteten af de samtaler, vi har med andre. Den afhænger af, hvordan vi bærer de livserfaringer, vi alle får os, med videre gennem livet. Er man vokset op med en tung, problemfyldt fortælling om, hvor forkert og umulig man er, vil det have stor indflydelse på vores selvforståelse og livsfortælling. Og ligeledes kan vores identitet styrkes betragteligt gennem bekræftende og opbakkende samtaler om dét, der er vigtigt i livet. Det giver et gevaldigt boost til livsglæden, når vi får styrket vores bevidsthed om vores egne intentioner, værdier og perspektiver uden at blive problematiseret eller kritiseret. Når vi lader det levende ord, der skaber, hvad det nævner, komme til sin ret. Livet er, hvad Grundtvig kaldte for en hjertesag.