Bryllup

Vielse5

 

Bryllup/ Vielse

Ønsker I at blive viet i Vor Frue Kirke, skal I kontakte kirkekontoret på telefon 96311180 for at aftale dato og klokkeslet for vielsen. Læs i øvrigt mere om vores drop in-bryllup her.

Vidner

Ved vielsen skal der medvirke 2 vidner. Vidnerne skal ikke foretage sig noget rent praktisk, men være til stede under selve vielsen, vidnerne bevidner at vielsen har fundet sted. Ofte vælger parrene forældre, venner eller familiemedlemmer til dette. Kirkekontoret skal have oplysninger om vidnernes navne og adresser, senest 14 dage før vielsen på mail vorfrue.sognaalborg@km.dk.

Ægteskabserklæring (Prøvelsesattest)

Inden vielsen skal I udfylde en ægteskabserklæring, dette gøres via borger.dk. Denne attest viser, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Når I har modtaget ægteskabserklæringen fra bopælskommunen i e-boks skal denne fremsendes til kirkekontoret, senest 14 dage inden vielsen, og vi anbefaler, at I bruger SIKKER HENVENDELSE.

Navneændring på bryllupsdagen

Ønsker I en navneændring på Bryllupsdagen gøres dette via Borger.dk. En navneændring på bryllupsdagen koster ingenting.

Kirkelig velsignelse

Er I borgerligt viet, og ønsker en kirkelig velsignelse, skal I ligeledes kontakte vores kirkekontor for at fastsætte dato og klokkeslæt for den kirkelige velsignelse.

Har I spørgsmål til vielse, bryllup eller velsignelse er I velkomne til at kontakte kordegn Pia Hovaldt på telefonnummer 30361513 eller mail: vorfrue.sognaalborg@km.dk.

Læs mere om vielse i Folkekirken her.