Koncert med Norske Kammersangere

Dona Nobis Pacem

Denne lørdag eftermiddag d. 11. maj kl. 15 inviterer Vor Frue Kirke til koncert med det norske kor: Norske Kammersangere med koncerten: Dona Nobis Pacem.

"Dona Nobis Pacem" kan oversættes til "Giv os fred" og er en del af den liturgiske tekst til Agnus Dei - "O Guds lam".

Hvad betyder ordet "fred" i denne sammenhæng? Hvad betyder det for os mennesker i hverdagen? Kommer denne jord vi bor på nogensinde til at opleve fred, og kan vi mennesker finde en fred og ro inde i os selv midt i en urolig verden?

Disse tanker om fred løfter koret frem i denne koncert med musik af Egil Hovland, Hanna Havrylets, Martin Åsander, m.fl. Udover koret selv - som dirigeres af dirigent Gustaf Martinson - medvirker fagotist  Sheila Popkin.

Koncertens hovedværk er Egil Hovlands "Agnus Dei" for kor og fagot. Stykker har fire satser og mellem disse satser fremfører koret musik som handler om fred. 

«Dona Nobis Pacem»

  • Max Reger: Das Agnus Dei (3.00)  
  • Martin Åsander: Peace (3.00) 
  • Hovland: Agnus Dei 1 (9.30) 
  • Per Nørgård: Du skal plante et træ (1.30) 
  • Hovland: Agnus Dei 2 (9.00) 
  • Gisle Kverndokk: "Then I saw a new heaven" från operan "Upon this handful of earth" (3.00) 
  • Hovland: Miserere Nobis (9.00) 
  • Frank Ticheli: Earth Song (3.45)
  • Havrylets: Fse Upovanie (3.40) 
  • Hovland: Dona nobis pacem (2.30) 

 

Om koret

Norske kammersangere blev etableret i 1994 under dirigent Jon Fylling. I længere perioder siden da har koret været ledet af internationalt anerkendte dirigenter som Yuval Weinberg og Julia Selina Blank og i efteråret 2022 fik kammersangerne ny dirigent og kunstnerisk leder: Gustaf Martinson.

Koret har et stort repertoire med udgangspunkt i mange epoker og stilarder, både verdsligt og sakralt. Af samtidskomponister kan nævnes György Ligeti, Nana Forte, Stefan Parkman og Emil Råberg.
Koret synger også gerne traditionelle julekoncerter og har som regel både et forårs og efterårs projekt hvert år - ofte i samarbejde med professionelle solister. 

Det praktiske:

  • Tid & sted: Lørdag den 11. maj kl. 15. i Vor Frue Kirke
  • Koncerten er gratis - bare mød op