Strikkegudstjeneste & strikkecafé

Strikkegudstjeneste og strikkecafé i Vor Frue Kirke

Trænger du til en pause fra hverdagens travlhed?

Vi inviterer til en meditativ stund med håndarbejdet i hænderne, god musik, reflektion, bøn, digte og sang ved sognepræst Sophie Nordentoft og organist Dorthe Græsborg.

Ved en strikkegudstjeneste må du MEGET gerne sidde og strikke eller hækle, mens præsten taler og organisten spiller på flygelet. Det er nemlig en del af rammen om strikkegudstjenesten. Mange af os lytter så godt med et strikketøj mellem hænderne, og det er meget hyggeligt og eftertænksomt at strikke i kirken.

Efter gudstjenesten tager Astrid Hannibal over med strikkecafé 

Om Astrid

Astrid Hannibal på 22 år, er ansat som strikkedesigner for Mayflower og har altid haft en stor passion for at nørde forskellige tekstiler, med særlig fokus på strik. Hun elsker dertil at dyrke det kreative fællesskab som tilhører hobbyen. 

Astrid vil stå til rådighed, og fungere som en hjælpende hånd. Det gælder både, hvis man er helt ny i den kreative verden og har brug for at lære de grundlæggende teknikker, eller hvis man har lyst til at udvide ens kompetencer. 

Vi ønsker at danne et rum hvor der er plads til at hygge I det kreative hjørne uanset ens niveau. Alle er velkomne også hvis man blot har lyst til at tage strikketøjet med i tasken og mødes til kaffe og kage. 

Vi glæder os til at se jer! Ingen plads- eller billetbestilling - bare mød op. 

Dato og tidspunkt: 

  • Torsdag 25.04.24
  • Torsdag 23.05.24

Begge aftener kl. 19-21