Kristen meditation

 

Kristen meditation 

Vær med når Karen-Marie Holst Jannerup guider dig gennem kristen meditation i Vor Frue Kirke, hvor du samtidigt finder et rum til stilhed, nærvær og eftertanke. 
Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv, om du vil komme hver gang, eller blot en gang imellem. 

Du behøver ikke have forudsætninger for at deltage i kristen meditation. Karen-Marie Holst Jannerup giver en kort introduktion og indføring til meditationen. Du behøver altså ikke have prøvet at meditere tidligere - alle er meget velkomne - bare mød op.

Vi har som hovedregel altid kristen meditation: Mandage i lige uger kl. 17.00 - dørene åbnes kl. 16.30.

 

Planlagte datoer for 2024:

8/1 - 22/1 - 5/2 - 19/2 - 4/3 - 18/3 - 15/4 - 29/4 - 13/5 - 27/5 - 10/6 - 24/6 - herefter sommerferie.

2/9 - 16/9 - 30/9 - 14/10 - 28/10 - 11/11 - 25/11 - 9/12.

Stilhed og nærvær

Kirkerummet og fællesskabet i stilhed vil hjælpe dig til at finde nærvær og sætte fokus på Gud i meditationen. Der vil være stille musik, kaffe og the i kirken inden og efter den fælles meditation.

Jesusbønnen - eller hjertebønnen

Kristen meditation har dybe historiske rødder, og du vil møde en af de mest brugte og udbredte meditative bønner i hele den kristne kirkes tradition, nemlig Jesusbønnen. Jesusbønnen lyder i sin enkelhed: ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig!” Bønnen kaldes også hjertebønnen. 

Hvis du har spørgsmål, eller vil vide lidt mere om kristen meditation, må du meget gerne kontakte Karen-Marie Holst Jannerup.

Karen-Marie træffes på telefonnummer 25470425 og mail: holstjannerup@gmail.com

Velkommen til at være med i bønnen, stilheden og fællesskabet.